Om NordFyn Kendo

Velkommen til Nordfyns Kendo Klub!
Her er der plads til dig og din familie.

Kendo er en kampsport der kan dyrkes af hele familien såvel barn, ung og voksen.

Kendo er en sport hvor du først og fremmest arbejder med dig selv. Dette sker naturligvis under kyndig vejledning af vores Sensei, instruktører og andre klubmedlemmer.  Hele familien kan altså træne sammen torsdag og få en god oplevelse med et sværd i hånden. Det eneste krav er, at man har nået skolealder (6 år). Så kom frisk og tag mor og far med – når du har lært at hugge lige, har vi også træning for de mere øvede mandage og onsdage.

Kampråb efter medaljeindbringende turnering -

TILMELDING

Tilmelding til næste sæson kan
ske herunder.

Man er altid velkommen til at komme forbi og få en prøvetime - de første to træninger er gratis.
Det er altid muligt at komme forbi en mandag kl. 17.30 -18.30 og prøve kendo.

Bare send os en besked om, at du kommer, så har vi det nødvendige udstyr klar til dig.

Hvis du har generelle spørgsmål om kendo eller klubben, kan du altid tage en snak med trænerne. Hvis du har spørgsmål, der ikke kan vente, så skriv en mail på info@kendosyd.dk

MEDLEMSKAB

Generelt: Det er gratis at tilmelde sig et begynderhold, hvor de to første træninger er prøve træning. Herefter skal man tage stilling til om man vil fortsætte i klubben. 

En sæson er 6 måneder og de forskellige medlemskaber ses her: 

Medlemskab Incl DKF : koster 600 kr. per sæson.

Støttemedlem: Alle kan blive støttemedlem, hvis man f.eks. ønsker at støtte klubben eller beholde et tilhørsforhold til kendo i perioder, hvor regelmæssig træning ikke er muligt. Støttemedlemmer kan træne tre gange per sæson og deltage som tilskuer ved seminarer og lignende begivenheder. Man er desuden velkommen til at deltage ved sociale begivenheder i klubben. Det koster 100 kr. per år at være støttemedlem.

HVAD SKAL JEG HA MED TIL TRÆNING?

Når man begynder til kendo, har man kun brug for træningstøj f.eks. løbebukser og t-shirt (det må ikke være løst siddende) og sine bare fødder.

Vi anbefaler at man køber sin egen shinai når man melder sig ind i klubben. Tal med Yukio om hvor du kan købe den.

Inden for de første tre måneder køber man sin egen keiko-gi og hakama (træningsdragt). Vi er altid behjælpelig omkring køb og håndtering af træningsudstyr.

Køb af Bogu (rustning) koordineres med træneren, når man er ved at nå et niveau hvor det er relevant. Man skal ikke forvente at få udstyr på før efter min 8 måneders aktiv træning. Liste af gode forhandlerede findes her.

TRÆNING SOM BEGYNDER

I kendo er det våbnet der danner rammen for hvordan man bevæger sig. Det betyder at man skal lære den særlige måde at bevæge sig på, hvis man skal blive go til kendo. Man begynder med at lære de særlige fod- og armbevægelser, der bruges i kendo. Bevægelserne sættes sammen til teknikker, der udbygges, efterhånden som man bliver dygtigere.

Fordi der er så mange detaljer man skal lære i starten, skal man ikke forvente en hård fysisk træning i de første par måneder. Det betyder dog ikke, at kendo ikke bliver fysisk hårdt. Når først de grundlæggende ting er på plads, kan kendo være noget af det hårdeste man har oplevet, hvis man ønsker dette. Men det kan også bare være god og stimulerende træning for krop og sind.  

Målet fra starten er at klargøre dig til den første graduering, derfor er det vigtigt at du kan deltage i træningen jævnligt.